...

Julehjælp 2025

Julehjælp fra Bykirken

Vejle Julehjælp er Bykirkens uddeling af julehjælp til udsatte familier og enlige i samarbejde med Vejle Kommune. Vi uddeler  julehjælp til op mod 130 familier.

50-60 frivillige i alle aldre står bag uddelingen. Midlerne til julehjælpen indsamles fra lokale sponsorater og frivillige bidragsydere.

Hvis du ønsker at søge julehjælp gennem Bykirken i Vejle, skal du kontakte din rådgiver hos kommunen ved Familie-afdelingen, Jobcenteret eller Handicap og Psykiatri. De kan hjælpe dig med et ansøgningsskema. Ansøgningsfristen er 1. december.

Julehjælpen fra Vejle Julehjælp består af madvarer til et komplet julemåltid samt en gave til alle børn under 18 år.

Uddelingen foregår fra kirkens lokaler, hvor hele kirken omdannes til et hyggeligt rum med mulighed for gratis kaffe og kage, lidt lækkert til børnene, krea-bord, og som regel lidt andre overraskelser. Dagen er alene for modtagerne af julehjælp. Uddelingen foregår søndag den 21. december 2025 fra kl. 14-16.

For spørgsmål vedrørende julehjælp kan du kontakte koordinator Malene Schou Bogh på julehjaelp@bykirken-vejle.dk

OBS: Det er kun muligt at få julehjælp fra én af kirkerne i Vejle. Hvis du ansøger flere steder, beslutter vi, hvilken kirke du får fra.