...

Familien Raus udsendes til Thailand

Familien Raus

 

Støt udsendelsen af Familien Raus til Thailand

 

Til september rejser ægteparret Kristyna og Rasmus Raus med deres 1-årige datter til Thailand.

Bykirken udsender og støtter op om Kristyna og Rasmus i samarbejde med partnerkirker – og inviterer dig til at være med!

Med base i det nordlige Thailand, skal parret fokusere på to hovedopgaver:

  1. koordinering af AIDS Care projektet, og
  2. at tjene blandt Shan folket

AIDS Care projektet yder omsorg til lavindkomstfamilier, der er ramt af HIV/AIDS, og sikrer, at børnene kan blive hos deres familier og fuldføre deres uddannelser. De lokale frivillige udfører også sociale og forkyndende aktiviteter for familierne. Projektet har kørt i over 20 år.

Shan folket er en stor del af AIDS Care og parret skal tilbringe meget tid i det Shan-befolkede område og om muligt flytter dertil i 2027. Shan folket tæller ca. 5 millioner mennesker og stammer fra Myanmar. Folkegruppen anses for ikke at være nået af evangeliet. De lokale Shan-kristne har på eget initiativ, inviteret parret til at tjene sammen med dem.

Støt og følg familien Raus!

Følgeskab og forbøn: Tilmeld dig nyhedsmail og følg dem: https://mailchi.mp/b07f1b50e29e/south-east-asia-care

Gaver og bidrag: Støt med et fast månedligt beløb fx 150/300/500 kr. Du får skattefradrag via IAS Danmark. Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis du giver 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.

MobilePay: 680250

Bankoverførsel: 9570-0013627576. Klik her for at oprette et fast bidrag via betalingsservice. Projektet hedder her: South East Asia Care.

Din gave giver muligheder for:

  • at evangeliet og Guds rige breder sig i Shan-folket
  • at hiv/aids-ramte familier i Nordthailand møder Guds kærlighed
  • at børn fra hiv/aids-ramte familier går en tryggere fremtid i møde
  • at Kristyna og Rasmus kan opholde sig og tjene i Thailand fra 2025-2028

 

Et fælles kald bliver til – lyt til Kristyna og Rasmus´ kaldshistorie og planer for udsendelsen i Thailand

Det er ikke ukendt for Kristyna og Rasmus at være udsendt som missionærer. De har begge været af sted tidligere, men i forskellige lande. Rasmus har været i Tanzania, og Kristyna har været i Thailand før og kan således også tale sproget.

Deres møde med hinanden var meget særligt. De ledte ikke efter en ægtefælle, men de mødte hinanden på en skole for missionærer, og havde således begge en passion i hjertet for at være udsendt. Og da de oplever, at de skal være par, er deres første bøn til Gud, at de må blive kaldt ud til samme kontinent, da de på daværende tidspunkt var kaldet til forskellige lande. Det var vigtigt for dem begge, at de fandt Guds kald sammen.

I dette interview, optaget for Bykirken af Maria Louise Gejsing Olesen fra podcasten “Marias Hjørne”, kan du lytte til deres kaldshistorie og lære dem bedre at kende: