Mission

Følg familien Raus i Thailand

Bykirken udsendte i september 2025 Kristyna og Rasmus Raus med deres 1-årige datter til det nordlige Thailand i samarbejde med andre partnerkirker. Vi inviterer dig til at være med.

Kristyna og Rasmus Raus med deres datter

To hovedopgaver

Med base i det nordlige Thailand

AIDS Care-projektet yder omsorg til lavindkomstfamilier, der er ramt af hiv/aids, og sikrer, at børnene kan blive hos deres familier og fuldføre deres uddannelse. De lokale frivillige udfører også sociale og forkyndende aktiviteter for familierne. Projektet har kørt i over 20 år.

Shan-folket er en stor del af AIDS Care, og parret tilbringer meget tid i det Shan-befolkede område og flytter om muligt dertil i 2027. Shan-folket tæller omkring 5 millioner mennesker og stammer fra Myanmar. De lokale Shan-kristne har på eget initiativ inviteret parret til at tjene sammen med dem.

Følg familien Raus

Bed for dem, og hold dig opdateret

Tilmeld dig nyhedsmailen, bed for familien og følg deres arbejde i Thailand.

Kristyna og Rasmus er i Thailand for

AIDS Care

Rasmus koordinerer AIDS Care-projektet, der i over 20 år har hjulpet lavindkomstfamilier ramt af hiv/aids, så børnene kan blive hos deres familie og fuldføre deres uddannelse.

Shan-folket

Parret tjener blandt Shan-folket — omkring 5 millioner mennesker med rødder i Myanmar, som regnes for endnu ikke nået af evangeliet. Lokale Shan-kristne har selv inviteret dem.

Kaldshistorien

Et fælles kald bliver til

Det er ikke ukendt for Kristyna og Rasmus at være udsendt som missionærer. De har begge været af sted tidligere, men i forskellige lande. Rasmus har været i Tanzania, og Kristyna har været i Thailand før og taler også sproget.

Deres møde med hinanden var meget særligt. De ledte ikke efter en ægtefælle, men mødte hinanden på en skole for missionærer og havde således begge en passion i hjertet for at være udsendt. Da de oplevede, at de skulle være par, var deres første bøn til Gud, at de måtte blive kaldet ud til samme kontinent — de var på det tidspunkt kaldet til hver sit land. Det var vigtigt for dem begge, at de fandt Guds kald sammen.

Interviewet er optaget for Bykirken af Maria Louise Gejsing Olesen fra podcasten “Marias Hjørne” i foråret 2025.