@
Familien Vejle er Bykirkens diakonale fællesskab, hvor vi følges med hinanden i livet og troen. Her er relationen i centrum, og der er plads til både samtale, nærvær og fællesskab.
Diakoni har gennem kirkens historie taget form i forskellige sammenhænge. Derfor arbejder vi med en bevidst teologisk profil i en velfærdsstat, hvor vi fastholder forskellen mellem det, der gives som ret, og det, der modtages som gave. Hvor velfærdsstaten bygger på krav og rettigheder, udspringer diakonien af nåde, og evangeliet gives som gave.
Vi arbejder med en tydelig medvandringsprofil, hvor relationen er i centrum, og hvor diakonien leves i fællesskab, medvandring og sjælesorg. Diakonien tager form i Familien Vejle gennem følgende fællesskaber og forløb: Medvandringsgrupper, mønsterbrydningskursus, bibelundervisning, sjælesorg, formiddagscafé (en onsdag om måneden), måltidsfællesskab (første mandag hver måned).
Info & kontakt:
Diakonipræst Maria Grothe Hjort
22 57 77 15
mgh@bykirken-vejle.dk