Teens (6.-8. kl)

SOMOS, TIRS. KL. 18.30

bykirkens teenageklub hedder Somos.

Klubben har åbent hver tirsdag kl. 18.30 – 21.00 og er for teenagere, der går i 6., 7. eller 8. klasse.

En typisk aften i Somos er svær at beskrive, da der sker noget forskelligt fra gang til gang. Dog er der i Somos en fast månedsstruktur, der ser således ud:
Første tirsdag i måneden: Somos-In-Town. Somos foregår, som navnet antyder, ude af huset.

Anden tirsdag i måneden: Somos-Bonus. Somos foregår i kirken, hvor der er aftensmad, aktiviteter, lege, sjov, spas og en kort andagt.

Tredje tirsdag i måneden: Somos-Bonus – som ovenfor beskrevet.

Fjerde tirsdag i måneden: Somos-Live. Somos foregår i kirken og begynder med aftensmad og leg, før en gudstjeneste designet til teenagere og unge går i gang. Gudstjenesten består normalt af en session, hvor et band fyrer op under noget lovsang, som er nogle korte sange om eller til Gud. Lovsangssessionen efterfølges af nogle ord fra en taler, og til sidst samles man i grupper, hvor man kan tale og reflektere sammen over aftenens emne.

Henvendelse for yderligere information: Mads Albertsen på tlf. 27 57 63 83 eller mail: kontor@bykirken-vejle.dk